Det russiske grænseinterview: hvem får det, hvad spørger de om, og hvor længe varer det (90+ læserberetninger)

Nej, det russiske grænseinterview er ikke noget, alle får, og det er heller ikke ren tilfældighed. Meget afhænger af, hvem du er: sandsynligheden stiger kraftigt, hvis du er brite, amerikaner eller canadier, hvis du har en forbindelse til Ukraine eller en russisk partner, hvis du rejser meget ofte til Rusland, eller hvis du er den eneste udlænding i bussen eller på flyet. Og meget afhænger af, hvor du krydser: ved Koidula og Luhamaa, overgangene i det sydlige Estland, får næsten alle udlændinge et, mens de fleste på Pulkovo lufthavn i Sankt Petersborg er igennem på få minutter.

Jeg har gennemgået beretninger fra mere end 90 læsere og omkring 80 indlæg fra Telegram-grupper for at se, hvad der gentager sig: hvem der bliver interviewet, hvad de bliver spurgt om, hvor længe det varer, og om de tjekker din telefon. Det er ikke en undersøgelse med nogen statistisk værdi, kun et udsnit af reelle oplevelser, men mønstrene er ret tydelige.

Det er nok det spørgsmål, jeg får oftest, siden jeg begyndte at udgive læserberetninger: “Kommer de til at forhøre mig?” Og det er rimeligt, for beretningerne viser alle slags tilfælde: en spansk læser tilbragte tre og en halv time i et baglokale i Ivangorod, mens David, en 78-årig tidligere Royal Marine, krydsede ved samme kontrolpost med smil og uden et eneste spørgsmål. For det overordnede billede af hver grænseovergang (åbningstider, køer, hvordan du kommer derhen) kan du se guiden til Ruslands grænser; her holder jeg mig kun til interviewet.

Hvad “interviewet” er, og hvordan det adskiller sig fra en almindelig kontrol

Den almindelige kontrol er det, de fleste oplever: du afleverer dit pas i boksen, de tager billede og fingeraftryk, stiller måske et par spørgsmål (“Turisme?”, “Hvor mange dage?”), stempler det, og du er inde. Tre til ti minutter.

Interviewet (på russisk беседа, “samtale”, selv om læserne kalder det et forhør, en andenlinjekontrol eller en ekstra screening) er noget andet. Beretningerne følger næsten altid det samme forløb:

1. I boksen beholder de dit pas og sender dig hen i et særskilt område for at vente, nogle gange sammen med andre udlændinge.
2. Efter en ventetid på alt fra 20 minutter til flere timer kalder en betjent dig ind på et kontor. Ruslands grænsetjeneste er en del af FSB, så den, der interviewer dig, er FSB, selv i grøn uniform.
3. De spørger til dig og din rejse, ofte på russisk eller via en oversættelsesapp på en telefon eller tablet.
4. I mange tilfælde beder de om din telefon, oplåst, og tager den med et stykke tid eller gennemgår den foran dig.
5. Du får dit pas tilbage, det bliver stemplet, og du er inde. I alle læserberetninger undtagen tre endte det sådan.

Ved de estiske overgange, og nogle gange andre steder, får du udleveret et papirskema, kun på russisk, før interviewet: personlige oplysninger, adresse, arbejde, din telefons IMEI-nummer, om du har aftjent værnepligt, om du har familie i Rusland eller Ukraine, om du kender nogen, der kæmper på ukrainsk side, og hvad du mener om EU’s politik. Tag en kuglepen med, og hav en oversættelsesapp med kamera klar, hvis du ikke kan læse russisk.

Hvad der ikke er interviewet, selv om folk blander dem sammen: fotoet og fingeraftrykkene, som siden december 2024 tages af alle udlændinge i Moskvas lufthavne og i juni 2026 blev udvidet til elleve kontrolposter mere; og lange ventetider i køen, som ved Narva eller på den lettiske grænse som regel skyldes EU-siden eller toldvæsenet, ikke FSB. Jeg gennemgår det i hvad der sker, når du lander i en russisk lufthavn.

Tallene: hvad I har fortalt mig, grænseovergang for grænseovergang

Denne tabel opsummerer læserberetninger (beretninger, kontaktformularer og e-mails fra 2025 og 2026) og indlæg fra Telegram-grupperne for hver grænse. Tag den for det, den er: et udsnit af oplevelser, ikke en undersøgelse med statistisk værdi. Der er højst nogle få dusin tilfælde pr. overgang, folk skriver mere, når noget går galt, og Telegram-grupperne består mest af russere og personer med dobbelt statsborgerskab. Men mønstrene gentager sig for ofte til at være tilfældige.

Grænseovergang	Interview for europæere	Typisk varighed	Hvad der oftest kommer frem
Pulkovo (Sankt Petersborg)	Meget sjældent	3-10 min.	Den mest gnidningsfrie indrejse i alle beretningerne
Sheremetyevo og Vnukovo (Moskva)	Nogle gange (cirka 1 ud af 3)	1-4 t, hvis det sker	Britiske, amerikanske og canadiske rejsende, næsten altid
Regionale lufthavne (Kasan, Jekaterinburg, Saratov) ved internationale flyvninger	Hyppigt	20 min.-2,5 t	Nogle gange bliver alle udlændinge på flyet kaldt ind
Narva–Ivangorod (Estland)	Hyppigt i 2026, men kort	5-20 min. interview (undtagelsesvis 3 t); hele overgangen 3 til 24 t	Timevis af kø, mest på den estiske side
Koidula og Luhamaa (det sydlige Estland)	Næsten sikkert	Kort interview, men 2-12 t ventetid	Papirskema og interview for alle ikke-russere
Kaliningrad (fra Polen eller Litauen)	Varierer	1-4 t, hvis det sker	Mere sandsynligt ved første overgang og for engelsktalende
Letland (Burachki, Ubylinka)	Hyppigt	4-6 t på den russiske side	Telefonkontrol, sporhund og skema
Verkhnij Lars (Georgien)	Hyppigt, hvis du er den eneste udlænding	15-60 min.	Interview via oversættelsestablet og telefonen taget væk
Storskog–Borisoglebsk (Norge)	Sjældent	Minutter	Ingen spørgsmål og ingen telefonkontrol i beretningerne

Hvor du krydser grænsen

Lufthavnene i Sankt Petersborg og Moskva

Pulkovo er den letteste indrejse af alt, hvad jeg har samlet. Cirka ti læsere (franskmænd, tyskere, italienere, en amerikaner på et treårigt visum) var igennem på 3-10 minutter, nogle gange med ét enkelt spørgsmål. Det hjælper at ankomme midt om natten: når lufthavnen er tom, er køen kort, og betjentene har ikke travlt med at trække nogen til side.

På Sheremetyevo og Vnukovo kommer de fleste også igennem uden interview, men det er her, tilfældene med baglokalet begynder at hobe sig op. En italiensk studerende på Sheremetyevo blev spurgt, hvor længe han blev, hvorfor han havde valgt Rusland, hvad han læste, og hvad hans forældre arbejdede med, mens de bladrede gennem hans WhatsApp, kontakter og installerede apps: lidt over en time. En franskmand blev holdt tilbage i tre timer og afhørt om navnene i sine kontakter. En spansk læser, der ankom til Sheremetyevo med et fly fra Minsk, blev skilt fra de russisktalende passagerer og stillet nogle få spørgsmål i under et kvarter. Og Catherine og hendes partner fik et “lille forhør” med telefonerne tjekket.

Forveksl ikke det at blive tilbageholdt med det at blive interviewet: en spansk læser med privatvisum blev holdt tilbage halvanden time i Kasan i et ventområde med omkring 60 udlændinge, mens pas blev kontrolleret, men uden spørgsmål. Og John, en amerikaner, blev sendt til “ekstra screening” ved begge sine ankomster til Vnukovo, hvilket viste sig at betyde at vente halvanden time på en stol, uden interview og uden at nogen rørte hans telefon.

Regionale lufthavne ved internationale flyvninger

Det her overraskede mig: i byer, hvor der kommer få vestlige turister, er et interview mere sandsynligt end i Moskva. I Jekaterinburg blev de tre turister på et fly fra Istanbul interviewet en for en, 20-30 minutter hver. I Saratov blev seks italienere, der ankom fra Jerevan, kaldt ind i et lille rum en ad gangen for at få nogle spørgsmål og få deres billedgalleri gennemset. I Kasan fik Michael, en læser fra Sverige, tjekket to telefoner og sin bærbare, og han blev også bedt om at løfte skjorten og buksebenene, så de kunne lede efter tatoveringer; to en halv time i alt. Alle kom ind uden yderligere problemer.

Narva–Ivangorod: timevis af kø, et kort interview

Tag ikke fejl: Narva er ikke en hurtig overgang. I beretningerne tager det tre til fem timer at komme helt igennem på en almindelig dag, og i ferieperioder eller når grænsen er stoppet til, har jeg læst om ventetider på 10, 23 og endda 24 timer, fordelt på køen og kontrollerne. Det meste af tiden går på den estiske side. Det, der adskiller den fra de sydlige overgange, er, hvad der sker, når du når den russiske boks.

Der havde næsten alle de læsere, der beskriver det, en hurtig, endda venlig kontrol uden interview: Leo fra Litauen husker to betjente, der så ud til at kede sig, stillede de sædvanlige spørgsmål og vinkede ham igennem. På Telegram dukker interviewet dog op i de fleste rapporter fra 2026, der beskriver den russiske kontrol, om end kun kortvarigt: 5 til 20 minutter, nogle gange bare for at notere din telefons IMEI. En tysk kvinde, der krydser næsten hver måned, siger, at hun aldrig er blevet interviewet i Ivangorod, men at hun er blevet det ved de sydlige overgange.

Undtagelsen var Javier fra Alicante i september 2026: en sporhund på hans bagage, et separat rum, to en halv time med spørgsmål om hans penge, hans kæreste, hans familie og om han havde tjent i Ukraine, et kig på billederne på hans telefon og derefter en anden betjent, som stillede næsten de samme spørgsmål i endnu en time. Han tror, at det spillede ind, at han var spanier, hvilket er usædvanligt ved den overgang. Han kom ind, og på vej ud tog det fem minutter uden spørgsmål.

Kort sagt: ved Narva skal du regne med timevis af kø og muligheden for et kort interview; det, der er mindre almindeligt end ved Koidula eller Luhamaa, er at bruge timer på at vente på FSB.

Koidula og Luhamaa: regn med det

De to sydestiske overgange (Koidula–Kunichina Gora mod Pskov og Luhamaa–Shumilkino) er der, hvor mønstret er tydeligst. Alle vestlige læsere, der rejste ind her, blev interviewet: en spanier, en svensker, to franske læsere, en italiener. På Telegram skrev en passager med Baltic Shuttle i oktober, at alle udlændinge i bussen blev kaldt ind til interview ved Kunichina Gora, og i august brugte en bus med omkring tolv EU-pas tolv timer på den russiske side ved Luhamaa, indtil alle interviews var overstået.

Selve interviewet kan vare fem minutter; det er ventetiden på at komme til, der tager en evighed. En spansk læser, der krydsede ved Koidula i august 2026, tilbragte elleve timer ved grænsen: den russiske side lod russerne passere og holdt alle andre tilbage. Han blev spurgt, om han havde ukrainske venner, hans WhatsApp, Telegram, opkald og billeder blev gennemgået grundigt, og da de fandt chats med ukrainske studerende og et opkald til det russiske konsulat, blev interviewet forlænget med spørgsmål om hans job og hans russiske kone. Han kom ind. Ernst, en 19-årig svensker, ventede ti timer ved den samme overgang på grund af FSB-interviewene. En franskmand ved Luhamaa måtte udfylde et skema om Ukraine og forklare, hvorfor han havde haft fem turistvisa i træk; de ringede klokken fem om morgenen til hans ven i Moskva for at tjekke, hvor han skulle bo.

Interessant nok er der på Telegram estiske, litauiske og lettiske kvinder med e-visum eller opholdstilladelse, som kom igennem Koidula uden interview på under en time. Filteret ser ud til at se hårdere på folk fra længere væk end på naboerne.

Hvis du kører i bus, så husk, at den ikke altid venter på dig: der er rapporter om busser, der efterlod fem passagerer, og om læsere, der missede deres bus og måtte tage den næste.

Kaliningrad

Ved Kaliningrad-overgangene fra Polen og Litauen nævner de fleste læsere ikke noget interview på den russiske side; timerne går med køen og tolden. Men der er tilfælde: Joseph, en britisk læser i bussen fra Gdańsk, blev interviewet i lang tid på russisk om sit liv, sin familie, sine rejser og historien bag konflikten i Ukraine, og de gennemgik hans billeder. Han missede bussen. Ved Chernyshevskoye fik en tysker at vide, at han blev interviewet, “fordi det er første gang, du krydser her” (en time i alt), og et EU-par brugte fire timer der med begge telefoner tjekket. Og i juli 2025, i en bus fra Gdańsk, blev nogle amerikanere holdt tilbage i Mamonovo, mens italienerne og spanierne i den samme bus kørte direkte igennem.

Letland

Ved de lettiske overgange (Terehova–Burachki og Grebneva–Ubylinka) er ventetiden på den russiske side lang, og kontrollerne er grundige. En franskmand, der rejste ind to gange i en autocamper, beskriver en gennemsøgning med hund, telefonkontrol, et skema, en kontantdeklaration og røntgen af køretøjet: fire til seks timer hver gang. Miki, en ecuadorianer gift med en russer, blev stillet mange spørgsmål, fik sin telefon taget i en time og derefter selve interviewet. I Telegram-gruppen Россия–Эстония Граница skrev en passager i juni 2026, at otte eller ni personer i en bus, der rejste ind ved Burachki, kom igennem interviewet, nogle af dem tre gange, og at de tilbragte ti timer på den russiske side. Hvis du overvejer at tage bussen Riga–Moskva, så hav det i baghovedet.

Verkhnij Lars, fra Georgien

Ved Verkhnij Lars ser den afgørende faktor ud til at være at rejse som eneste udlænding i en marshrutka fuld af russere. En spansk læser krydsede på den måde ved daggry i juli 2026: han blev sendt ind i et rum, afhørt i omkring 15 minutter via en oversættelsestablet og fik sin telefon taget i yderligere 20. En time i alt; resten af minibussen var for længst kørt. Nogle italienere i en varevogn beskriver en lang, omhyggelig overgang med spørgsmål, skemaer og en gennemsøgning af køretøjet. På Telegram er det russere født på Krim eller i Ukraine, der rapporterer flest interviews her, med op til en time brugt på at gennemgå deres Telegram og kontakter.

Norge og Belarus

Ved Storskog–Borisoglebsk kom begge læsere, der skrev til mig, igennem uden spørgsmål: en italiener på shuttlen Kirkenes–Murmansk, “ingen bagagekontrol, ingen spørgsmål, ingen kontrol af telefonen”, og John, en nordmand, der endte med at snakke med vagterne om sin Cadillac fra 1991. På Telegram er der enkelte personer med dobbelt statsborgerskab, som blev interviewet der i 2025.

Mellem Belarus og Rusland er der i princippet ingen grænsekontrol for borgere fra de to lande, men en udlænding med e-visum kan ikke rejse ind den vej: FSB tog Nicolas og hans partner, begge franske, af toget Minsk–Moskva i Smolensk og sendte dem tilbage til Minsk. De var høflige om det, men de lod dem ikke fortsætte. Det er en af de tre afvisninger, jeg kender til, og det havde intet med interviewet at gøre: det var et visumproblem.

Dit pas og din profil: lige så vigtige som grænseovergangen, eller mere

Ud over overgangen går nogle profiler igen og igen blandt dem, der bliver interviewet:

• Britiske, amerikanske og canadiske rejsende. Det er det tydeligste mønster efter nationalitet. Bonnie, en 19-årig fra Storbritannien, tilbragte mere end fire timer på Vnukovo; en anden britisk læser på sin fjerde rejse regnede simpelthen med at blive holdt tilbage i tre timer; en amerikaner skrev på Telegram, at han og to venner blev trukket til side ved tre af deres fire indrejser, altid med telefonkontrol. De satte det på regning af, at de kom fra et “uvenligt” land. Alligevel er der amerikanere, der kom igennem Pulkovo på ti minutter.
• Enhver forbindelse til Ukraine. At være født der, ukrainske stempler, kontakter med præfikset +380 eller chats med ukrainere. En spansk læser født i Ukraine fik en hurtig ekstra kontrol på Vnukovo i januar 2026; i juni var der på den samme lufthavn langt mere fyldt i rummet, og han blev nægtet indrejse uden begrundelse. Han fløj tilbage til Spanien med det næste fly.
• En russisk partner eller familie. Paradoksalt nok bliver folk med bånd til Rusland ofte interviewet. En svensk læser gift med en russer siger, at han siden midten af 2026 er blevet interviewet ved hver indrejse og udrejse, i en til tre timer, altid professionelt.
• Mange rejser i træk eller en privat invitation. En italiener blev ikke spurgt om noget ved sine to første indrejser; ved den tredje spurgte de, hvorfor han tog så ofte til Sankt Petersborg, og hvad han mente om konflikten. Med turistvisa i træk eller en privat invitation kan du regne med, at de tjekker op på den russer, der har inviteret dig.
• At være den eneste udlænding i bussen, marshrutkaen eller på flyet. Det får dig til at skille dig ud.
• At tale russisk. Det redder dig ikke: da Shea, en canadier, sagde, at han talte “lidt”, blev hele interviewet ført på russisk. Hans råd: hvis dit niveau er lavt, så sig det, og bed om engelsk.

Det, der ikke ser ud til at betyde noget: visumtypen. Der er folk, der er blevet interviewet og ikke interviewet, både med e-visum og med almindeligt visum. Beretningerne tyder heller ikke på, at de udpeger udenlandske mænd i den værnepligtige alder.

Hvad de spørger om

Spørgsmålene går meget igen fra beretning til beretning. Nogenlunde i rækkefølge efter hyppighed:

• Formålet med rejsen, hvor du skal hen, hvor du bor, og hvor mange dage du bliver.
• Dit arbejde, din uddannelse og nogle gange, hvad dine forældre eller din partner arbejder med.
• Hvor mange penge du har på dig, og hvor de kommer fra. Da udenlandske Visa- og Mastercard-kort ikke har virket i Rusland siden marts 2022, rejser næsten alle med kontanter, så det er et normalt spørgsmål.
• Om du har været i Rusland før, og hvis du kommer ofte, hvorfor.
• Om du har familie eller venner i Rusland og i Ukraine, eller har været i Ukraine.
• Om du har aftjent værnepligt eller har nogen forbindelse til en hær.
• Hvad du mener om den “særlige militære operation” eller konflikten. Det dukker op i en del beretninger, dog ikke i de fleste.

Ingen af de læsere, der skrev til mig, husker spørgsmål om Krim eller sanktioner. Og tonen er, med enkelte undtagelser, korrekt: flere læsere bruger ord som “høflig” eller “professionel”, selv om stemningen er skræmmende.

Tjekker de din telefon under interviewet?

Hvis du får et interview, er det ret sandsynligt: blandt de læsere, der blev interviewet, fik to ud af tre tjekket deres telefon. Uden for interviewet sker det næsten aldrig. Hvad de kigger på, ifølge beretningerne:

• Billedgalleriet, oftest, nogle gange med stedsdata.
• WhatsApp og Telegram: chats og de kanaler, du følger.
• Dine kontakter, især ukrainske numre eller slavisk klingende navne.
• Din opkaldsliste og de installerede apps.
• IMEI-nummeret og serienummeret, som de noterer, selv når de ikke kigger på andet.

Nogle gange gennemgår de den foran dig i et par minutter; andre gange tager de den med i 20 minutter til en time, og i nogle tilfælde også den bærbare. Hvad loven siger, hvad der sker, hvis du nægter at låse den op, og hvordan du forbereder den, før du rejser, kan du læse i kan russiske grænsevagter undersøge din telefon.

Hvor længe det tager, og hvad der sker bagefter

Selve samtalen varer som regel 5 til 30 minutter. Det, der trækker det hele i langdrag, er ventetiden før og efter: i lufthavne en til fire timer i de tilfælde, I har fortalt mig om; ved de estiske og lettiske overgange to til tolv timer på den russiske side, fordi der er én betjent til mange, der skal interviewes. Hvis du har en indenrigsflyvning eller et tog bagefter, så regn med mindst fire eller fem timers margin. En fransk læser missede næsten sit fly til Krasnojarsk, efter at han var blevet holdt tilbage i to timer i Moskva.

Afslutningen er i langt de fleste tilfælde den samme: du får dit pas tilbage, og du er inde. Af de mere end 90 læsere blev tre nægtet indrejse: det franske par, der blev taget af toget i Smolensk (på grund af visummet), den ukrainskfødte læser på Vnukovo og en britisk læsers slægtning, der blev anklaget for at arbejde for MI5 og sendt tilbage med det næste fly. Russisk lov tillader, at indrejse nægtes af hensyn til statens sikkerhed uden begrundelse, og også hvis du giver falske oplysninger om dig selv eller formålet med din rejse.

Og det sker ikke altid ved indrejsen: nogle læsere havde deres interview ved udrejsen. Nicolas og Lara, et fransk par, tilbragte 45 minutter i et rum med militærofficerer i Irkutsk lufthavn, med telefonerne tjekket og spørgsmål om Ukraine, efter at de var rejst ind via Pulkovo uden noget af det.

Sådan forbereder du dig, så det går hurtigt

Det er de tips, der oftest går igen blandt dem, der har prøvet det:

• Lyv ikke, heller ikke om detaljer. Spørgsmål bliver gentaget, nogle gange af en anden betjent, netop for at lede efter uoverensstemmelser. At give falske oplysninger er et lovligt grundlag for at nægte dig indrejse.
• Hold dine svar korte og rolige. Turisme, de her datoer, det her hotel. Du behøver ikke give politiske meninger; hvis du bliver spurgt, så et kort, neutralt svar.
• Lad din telefon se ud som en helt almindelig telefon, hverken tom eller fuld af ting, du ville skulle forklare. Flere læsere slettede på forhånd ukrainske kontakter, billeder af våben eller militærudstyr, Twitter eller deres VPN og anbefaler at gøre det; gør det derhjemme, aldrig i køen.
• Skriv din IMEI ned (tast *#06# på telefonen), hvis skemaet skulle spørge om den, og tag en kuglepen med.
• Tag vand, mad, en powerbank og en plan B med, hvis du rejser i bus: den venter ikke altid.
• Fortæl en person, hvor og hvornår du krydser grænsen, så vedkommende ikke bliver bekymret, hvis du er ude af kontakt i timevis.

For at se, hvordan det går på hver overgang i denne uge, findes Telegram-grupperne, hvor folk rapporterer om køer og interviews i realtid, i køer og ventetider ved Ruslands grænser.

Har du for nylig rejst ind i Rusland og er blevet interviewet, eller kom du igennem uden et eneste spørgsmål? Hver ny beretning er med til at gøre mønstrene skarpere: fortæl mig om din oplevelse her.

Ofte stillede spørgsmål

Interviewer FSB alle udlændinge, der rejser ind i Rusland?

Nej. De fleste europæiske turister, der lander i Sankt Petersborg, er igennem paskontrollen på få minutter. Interviewet er næsten sikkert ved de sydestiske overgange (Koidula og Luhamaa), hyppigt på den lettiske grænse og i regionale lufthavne, og mere sandsynligt, hvis du er brite, amerikaner eller canadier eller har en forbindelse til Ukraine.

Hvad spørger de om ved det russiske grænseinterview?

Hovedsageligt formålet med din rejse, hvor du bor, dit arbejde eller din uddannelse, hvor mange penge du har på dig, om du har været i Rusland før, om du har familie eller venner i Rusland eller Ukraine, og om du har aftjent værnepligt. Nogle gange spørger de, hvad du mener om konflikten i Ukraine.

Hvor lang tid tager det russiske grænseinterview?

Selve samtalen varer som regel 5 til 30 minutter, men med ventetiden før kan du tilbringe en til fire timer i en lufthavn og to til tolv timer ved landovergangene fra Estland og Letland.

Tjekker de min telefon, hvis jeg bliver interviewet?

Ret sandsynligt: to ud af tre interviewede læsere fik tjekket deres telefon, hovedsageligt billedgalleri, WhatsApp, Telegram og kontakter. Uden for interviewet er telefonkontrol sjælden.

Har det betydning, om jeg har e-visum eller et almindeligt visum?

Beretningerne viser ingen forskel: der er rejsende, der er blevet interviewet og ikke interviewet, med begge visumtyper. Overgangen, din nationalitet og din profil betyder langt mere.

Kan jeg blive nægtet indrejse efter interviewet?

Ja. Russisk lov tillader, at indrejse nægtes af sikkerhedshensyn uden forklaring, og også hvis du giver falske oplysninger. Men det er sjældent: af mere end 90 læsere blev kun tre nægtet indrejse, og en af dem skyldtes brug af et e-visum på en rute fra Belarus, hvor det ikke er gyldigt.

Er der også et interview, når man forlader Rusland?

Nogle gange. Nogle læsere, der var rejst ind uden problemer, blev afhørt og fik tjekket deres telefon ved udrejsen, for eksempel i Irkutsk lufthavn eller i havnen i Vladivostok.